Næsten hver eneste gang vi sidder til et opstartsmøde med en ny kunde, dukker spørgsmålet op: "Hvad kan vi forvente i ROAS?"

Det er et fair spørgsmål. Men det gemmer en farlig antagelse — nemlig at der eksisterer et universelt svar. Det gør der ikke. Og de bureauer der lover dig et specifikt ROAS-tal inden de kender din forretning, din margin og din strategi, sælger dig et tal frem for resultater.

RAISE Agency team arbejder med performance marketing

Hvad er ROAS egentlig?

ROAS står for Return On Ad Spend — altså afkastet på dit annoncebudget. Formlen er enkel:

ROAS = Omsætning fra annoncer ÷ Annonceudgifter
Eksempel: 40.000 kr. i omsætning / 10.000 kr. i ad spend = 4x ROAS

Ifølge Googles eget Economic Impact Report er det gennemsnitlige ROAS for Google Ads 2:1 — altså 2 kr. i omsætning for hver krone brugt på annoncering. Et ROAS over det, som 4x, 7x eller 10x, betragtes som godt. Men "godt sammenlignet med gennemsnittet" og "godt for din virksomhed" er to vidt forskellige ting.

For hvad siger et ROAS på 4x egentlig, hvis du sælger et produkt med 15% dækningsgrad? Det siger, at du sandsynligvis taber penge — men at det ser flot ud i rapporten.

Der findes ikke et universelt "godt" ROAS

Det eneste ROAS-tal der er relevant for din virksomhed, er det der overstiger dit break-even-punkt og understøtter dine forretningsmål. Alt andet er støj.

Break-even ROAS beregnes simpelt:

Break-even ROAS = 1 ÷ Dækningsgrad
Sælger du med 25% dækningsgrad skal du have minimum 4x ROAS bare for at gå i nul på annoncerne

Det betyder, at en virksomhed med høj dækningsgrad kan vokse profitabelt på et ROAS der ville være katastrofalt for en konkurrent med lave marginer — og omvendt.

ForretningsmodelDækningsgradBreak-even ROASVurdering ved 3x ROAS
Software / kursus80%1,25xMeget profitabelt
Servicevirksomhed50%2xProfitabelt
E-commerce mode40%2,5xProfitabelt
Elektronik / cykler20%5xTaber penge
Dagligvarer / lavmargin10%10xTaber mange penge

Hvorfor break-even er undervurderet — og hvad ludomaner kan lære os

Det første mål vi sætter med næsten alle nye kunder er ikke et ambitiøst ROAS-tal. Det er break-even.

Og det er der en god grund til.

Tænk over det sådan her: hvis alle virksomheder garanteret kunne opnå 4x ROAS på betalt annoncering fra dag ét, ville alle ludomaner droppe Lotto og begynde at stifte virksomheder. De guruer der lover dig 4x ROAS inden for første måned uden at kende din forretning, din margin, dit marked eller dine konkurrenter — de sælger dig en drøm, ikke en strategi.

Realiteten er, at de første uger af et samarbejde handler om at lære: hvad resonerer med din målgruppe, hvilke kreative vinkler konverterer, og hvilken del af kunderejsen der er den største flaskehals. Det tager tid. Og i den periode er break-even ikke en skuffelse — det er en milepæl.

Strategimøde hos RAISE Agency

Den største misforståelse: højt ROAS = høj profit

Dette er den fejltagelse vi ser oftest — og den der koster virksomheder mest.

Et højt ROAS-tal er ikke det samme som høj indtjening eller profit.

ROAS måler omsætning mod annonceudgifter. Det tager ikke højde for:

En virksomhed der rapporterer 8x ROAS på annoncer, men har 10% nettomarginal, kan sagtens tabe penge på hvert eneste køb når alle omkostninger er regnet med. Det sker hele tiden — og det er en af grundene til at vi hos RAISE arbejder tæt på kundens økonomi som helhed, ikke kun på annoncernes overfladeniveau.

Jeg ser mig selv ikke som en ekstern leverandør der leverer en service og sender en faktura. Jeg opererer som en intern CMO — ansvarlig for væksten, med hånden på den samme puls som ejeren.

RAISE Agency arbejdsprocess Performance marketing strategi hos RAISE Agency

Hvornår er ROAS det forkerte mål at optimere efter?

Der er perioder hvor et obsessivt fokus på ROAS direkte skader din vækst. Den mest åbenlyse: Q4 — særligt op til Black Friday og jul.

Her er hvad der sker på de fleste markeder: forbrugerne ved, at de store tilbud er på vej. Så de holder igen. De browser, sammenligner og gemmer til kurv — men konverterer ikke endnu. Resultatet er, at ROAS falder på tværs af næsten alle annoncører i ugerne op til Black Friday, selv hos virksomheder der kører fejlfrie kampagner.

Den forkerte reaktion? At skrue ned for budgettet fordi tallene ser dårlige ud.

Den rigtige reaktion? At udnytte perioden strategisk:

De virksomheder der holder fast og bruger pre-Black Friday perioden til at positionere sig, høster uforholdsmæssigt meget i sæsonen. De der stopper op og venter på bedre ROAS, starter forfra.

Sali's Bike: hvad rigtig skalering ser ud

Et af vores mest dokumenterede eksempler på hvad der sker, når strategi og budget skaleres rigtigt, er Sali's Bike — en dansk cykelforretning vi har arbejdet med i over 3 år.

Sali's Bike Shopify salgsdata – dokumenteret omsætningsvækst med RAISE Agency

Sali's Bikes faktiske Shopify salgsdata over samarbejdsperioden med RAISE Agency

7.229% ROAS. 72x afkast på annoncekronerne. Rekordomsætning hvert eneste år i samarbejdsperioden.

Men det startede ikke sådan. Det startede med at forstå break-even, teste systematisk og skalere budgettet i takt med at data og algoritmen lærte målgruppen at kende. ROAS kom ikke som et mål vi jagtede fra dag ét — det kom som et resultat af at gøre de rigtige ting i den rigtige rækkefølge.

7.229%Return on Ad Spend
72xAfkast på annoncekroner
3+ årLøbende samarbejde

Hvad skal du bruge ROAS til — og hvad skal du ikke?

Brug ROAS til: At sammenligne kampagner mod hinanden over tid. At identificere hvilke produkter eller målgrupper der er mest profitable. At sætte et realistisk pejlemærke baseret på din dækningsgrad.

Brug ikke ROAS til: At vurdere om din forretning er sund (brug nettomarginal). At sammenligne dig med andre brancher. At sætte et fast mål du optimerer blindt imod uanset sæson eller strategi.

Det vigtigste vi kan sige om ROAS er dette: forventningsafstemning er mere værd end ethvert tal. En klar strategi, en realistisk plan og en partner der forstår din økonomi — det er fundamentet. ROAS er et af mange instrumenter i cockpittet. Det er ikke autopiloten.

Vil du vide hvad der er et realistisk mål for din virksomhed?

Vi gennemgår dit setup, dine marginer og dine ambitioner — og giver dig et ærligt billede af hvad der er muligt. Ingen standardsvar. Ingen løfter vi ikke kan holde.

Book gratis strategimøde